Kommet Hjem


 

 

Klik på sangene og læs teksten...

 

1. Absolut Intet

2. Vi Er Alle Lige

3. Ingenting Kan Stoppe Os

4. Giv Slip

5. Storm

6. Det Hele Starter Med Dig Selv

7. Mit Hjertes fugl

8. Jeg Er Så Lille

9. Island I Mit Blod

10. Den Bedste Tid I Mit Liv

11. Fortæl Mig Om Kærligheden

12. Som Et Lys I En Stjernenat

13. Kommet Hjem

 

Udgivelsen er støttet af KODAs Kulturelle Midler

 

Link til alle sangene på en side...

 


1. Absolut Intet - Jeg synes, at de fleste hits i radioen handler om absolut intet - derfor ville jeg skrive en sang om det. Det var bare umuligt. For sangen kom til at handle om de mest vigtige ting i livet - Det at gøre absolut intet til absolut alt. Om magisk sammenhængskraft, modigt sammenhold, nysgerrighed på livet med poesi og nærhed, samt at leve i nuet og ha' det sjovt mens du lever. Så du kan gøre dig udødelig og sætte dine spor for noget som folk vil huske dig for...

2. Vi Er Alle Lige - Ingen er født til at hade, men man kan lære det. Hvad viser og giver vi vores børn. Vi har alle et valg vedrørende hvordan vi opfører os. Alle valg er som regel acceptable, men hvilket billede af dig selv kan du spejle dig i og hvad har du lyst til at vise omverdenen. Tænk over det! Om had, intolerance, krig og manglende rummelighed overfor andre - og om ulighed og lighed. Vil du være med!

3. Ingenting Kan Stoppe Os - Om ubetinget og uendelig kærlighed og om at sætte os selv fri og gi' kærligheden til hinanden uden begrænsninger... Den største kærlighed er at sætte den man elsker fri. Alt for tit holder man igen og begrænser sig selv ­ og andre ­ slip alt løs og nyd det.

4. Giv Slip - Prøv at gi' slip - og se hvad der sker ­ det kunne være at alting bare bliver bedre. Du behøver ikke at frygte noget hvis du tror at mulighederne for noget nyt og spændende er der, hvis du siger farvel til noget af det du ikke vil ha' i dit liv. Når du lukker en dør, åbnes der mange nye i stedet for...

5. Storm - Islandsk digt (Stormur) ) skrevet 1882 af min oldefars bror Hannes Hafstein (Islands 1. Ráðherra Íslands i 1904), tilsat min musik 137 år senere... og 100 år efter den danske oversættelse af Olaf Hansen. Fra forrige århundredes salmemusik til nyfortolket nordisk musik er der nok nogen der har nogle meninger om. Mit udtryk i musikken lægger op til en frisk, positiv og vidunderlig vandretur i den islandske natur. Stormur er et meget smukt digt, en hyldest til islandsk tankegang, naturens kræfter og hvad den gør ved dig. Bemærk at Odins ravne, Hugin (betyder at have i tankerne) og Munin (betyder han som mindes) er med i solo'en...

6. (Det Hele) Det Starter Med Dig Selv - alting starter med dig selv og dine handlinger sker udfra hvad du tror der er bedst - men, er det nu også det rigtige. Lyt til teksten og stil dig selv alle spørgsmålene om hvad du selv kan gøre for at skabe en bedre verden.

7. Mit Hjertes fugl - Oprindelig en svensk sang af dansk/ svenske Mikael Wiehe ­ Han var rigtig glad for min oversættelse til dansk og det er en stor ære for mig at få lov til at synge den på dansk. Sangen er en ægte kærlighedserklæring, som beskriver at vi skal huske at være os selv - også selvom kærligheden kan være besværlig.

8. Jeg Er Så Lille - Stod en nat oppe i det høje nord og følte mig uendelig tæt på Nordstjernen. Jeg rakte ud og kunne mærke at jeg var en del af universet, men kun så uendelig lille, at min ydmyghed og taknemmelighed for at være en del af dette, helt indeni, måtte være meget stor.
Alt for mange har svært ved at se ud over sig selv. Hvis vi stadig selv tror at vi er centrum af universet, så skal jeg love dig for at man er meget lille, men det går først op for dig når du kigger dig omkring... Sangen er skrevet i Reykjavik, Island.

9. Island I Mit Blod - En hyldest til Island, mine rødder og hele det islandske folk. 2018 er 100-året for Islands løsrivelse fra Danmark, men den startede mange årtier før og en af milepælene for dette var i 1904, hvor Hannes Hafstein blev udnævnt til Islands egen første statsminister.

10. Den Bedste Tid I Mit Liv - Tænk tilbage, nyd minderne og byg din fremtid på de gode stunder sammen med den og dem du holder af. Hvad er du bygget op af, og hvem har betydet noget for dig i dit liv. Tænk på det! Et godt venskab og en dejlig partner/kæreste/ven er det bedste og vigtigt at sætte pris på - så husk at fortælle det, til den du tænker på...

11. Som Et Lys I En Stjernenat - Ensomheden findes i os alle, men der vil altid være en der holder af og om dig - husk det, så skal det nok gå... Vi ved ikke om nogen føler sig ensomme, men luk mennesker ind i dit liv og verden åbner sig.

12. Fortæl Mig Om Kærligheden - Det er aldrig for sent at lære noget mere om kærligheden - vær ydmyg og lyt, kig dig omkring og lær af dem der ved noget om det. Kast dig ud i det, for kærligheden skal prøves og erfares...

13. Kommet Hjem - Det er godt at ta' væk, ta' ud og ta' afsted, men følelsen af at være kommet hjem er det bedste. Ikke alle har den mulighed, og nogle leder efter den hele livet. Melodien er af den ungarske komponist Emmerich Kálmán. Oprindeligt hedder sangen "Heut' nacht hab' ich geträumt von dir" og er fra operetten Das Veilchen vom Montmartre (The Violet of Montmartre) opført i Wien i 1930. Indspillet af Otto Brandenburg i 1959 ­ "The World Laughs On" og sangen blev genindspillet med ny islandsk tekst af Jón Sigurðsson i 1960. Den nye danske tekst er en hyldest til min hjemstavn Samsø.