8. Jeg Er Så
Lille
Stod en nat oppe i det høje
nord og følte mig uendelig tæt på Nordstjernen.
Jeg rakte ud og kunne mærke at jeg var en del af universet,
men kun så uendelig lille, at min ydmyghed og taknemmelighed
for at være en del af dette, helt indeni, måtte være
meget stor.
Alt for mange har svært ved at se ud over sig selv. Hvis
vi stadig selv tror at vi er centrum af universet, så skal
jeg love dig for at man er meget lille, men det går først
op for dig når du kigger dig omkring...
Sangen er skrevet i Reykjavik, Island.
Jeg er så lille, når
en
lysende stjerne
skinner ned på mig
det er som om
den langt ude i det fjerne
ka' mærke det
og skinner ned på mig
den skinner ned på mig
Vinden står stille
en gang imellem
der er frådende hav
og levende liv
jeg har alt
og mer' at gi'
der er noget
der hvisker mit navn
Åbne arme
spredte vinger
kigger ud
og kigger indeni
rækker håndens
fem fingre
rækker ud
og får energi
Jeg er så lille, når
en
lysende stjerne
Store vidder
store drømme
på sjælens
breddegrad
der er mere
efter alt at dømme
der er næsten
for meget
Universet
stjerneskud
stille
stilheds larm
som en morgen
i Reykjavik
hvor kulden
den er varm
Jeg er så lille, når
en
lysende stjerne
Solo
Jeg er så lille, når
en
lysende stjerne
Jeg er så lille, jeg er
så lille, jeg er så lille, jeg er så lille..
© Stefan Hafstein Wolffbrandt
2019
TILBAGE TIL OVERSIGT -->