5. Storm
Islandsk digt (Stormur) ) skrevet
1882 af min oldefars bror Hannes Hafstein (Islands 1. Rádherra
Íslands i 1904), tilsat min musik 137 år senere...
og 100 år efter den danske oversættelse af Olaf Hansen.
Fra forrige århundredes salmemusik til nyfortolket nordisk
musik er der nok nogen der har nogle meninger om. Mit udtryk i
musikken lægger op til en frisk, positiv og vidunderlig
vandretur i den islandske natur. Stormur er et meget smukt digt,
en hyldest til islandsk tankegang, naturens kræfter og hvad
den gør ved dig. Bemærk at Odins ravne, Hugin (betyder
at have i tankerne) og Munin (betyder han som mindes) er med i
solo'en...
'Jeg elsker, o storm, dit forrygende
vejr,
når det suser af fryd i
de bladrige træ'r,
du bøjer og brækker
de rådnende grene
og stammer, du prøver,
om de kan stå ene.
Og dale og høje du skraber
for sne,
og skyer du splitter, så
solen vi se,
du puster til gløder og
opflammer brande
og sømmer med sølversøm
bredder og strande.
Og sejlene spænder du, skuder
du bær',
du renser vor jord på din
susende færd,
du fænger det kvalmende,
lade og lumre,
du ryster til arbejd' de viljer,
der slumre.
Og når du går frem
på din sejrende vej,
da mærker jeg, livskraften
vokser i mig.
Jeg elsker din styrke, der bølgerne
løfter,
jeg elsker din styrke, der tågerne
kløfter.
Jeg elsker dig, elsker dig, evige
strid,
dig hylder mit blod og min sang
for din id.
Storm, luftvandrer fri, frem med
ubundne kræfter,
modig og munter min sjæl
følger efter.
Tekst: Hannes Hafstein 1882
Oversættelse: Olaf Hansen
1919
© Stefan Hafstein Wolffbrandt
2019
TILBAGE TIL OVERSIGT -->