Om "Glad I Låget"
Albummet "Glad I Låget" bliver released i marts
2015, den indeholder 13 dejlige sange som skiller sig ud, fordi
sangene faktisk handler om noget der betyder noget for os. Sangene
handler om livet sådan i almindelighed og om at miste en
der står dig nær. Om at hjælpe hinanden og bruge
tid på hinanden, Om at sige det som det er og slå
til og være god nok og være sig selv. Om tolerance
i Danmark, om at være venlig overfor andre, og at der findes
mere end det du lige ser. Og selvfølgelig om kærlighed
og varme og den ultimative og eneste kærlighed...
"Glad I Låget"
varer ialt ca. 50 minutter og det gi'r lytteren mulighed for at
blive Glad I Låget... og kun på Dansk.
Alle sangene er skrevet
af Stefan Wolffbrandt, og Stefan synger og spiller akustisk guitar.
På albummet medvirker
iøvrigt:
Søren Jacobsen: Guitarer, Keyboards, Programming, Mix,
Mastering og produktion
Helge Solberg: Bas, Kor.
"Glad I Låget" er indspillet i Det Gl. Elværk
og Langemark Studios på Samsø.
Der er 13 numre på
Glad I Låget
INGEN ER SÅ GOD SOM DU ER
- Om livet sådan i almindelighed
Dette er en utrolig smuk norsk sang
skrevet af Halvdan Sivertsen. Stefan Wolffbrandt har oversat den
til dansk, og har fået Halvdan Sivertsens personlige accept
til at udgive sangen på dansk, med ordene "Fin og personlig
versjon. Bare bruk den så mye du vil."
BARE ET SEKUND - Om at miste en
der står dig nær
For første gang i mit liv
har jeg skrevet en sang imens en meget nærtstående
person var ved at dø af kræft. Det var min bror og
han havde 50% chance for at leve videre. Jeg startede med at skrive
sangen i juli og han døde i august. Sangen taler sit eget
sprog
EN HJÆLPENDE HÅND -
Om at hjælpe hinanden
Vi har så travlt med os selv
og det er så nemt at kritisere andre. Hvis vi i stedet gav
en hjælpende hånd til vores medmennesker, så
ville verden se helt anderledes ud.
SÅ SLÅR MINE ORD IKKE
TIL - Om ultimativ kærlighed
Kærlighed er det vigtigste
i livet. Og nogengange er den så stor at vores ord ikke
slår til. Syng denne sang for din kæreste, kone, mand,
børn eller bare den du elsker.
DU HAR LOVET - Om at bruge tid på
hinanden
Vi når ikke alt det vi vil,
selvom vi gerne ville. Og vi lover for tit for meget. Giv dig
tid til at være sammen med de mennesker du holder af. Resten
er ligemeget og husk at du vil kun fortryde de ting du ikke får
gjort sammen med dine nærmeste.
HVA' JEG VIL - Om at sige det som
det er og det er svært at få sagt et enkelt ord
Det kan være svært at
sige undskyld, hvis du har gjort noget du fortryder. Det er bare
et enkelt lille ord som kan gøre så stor en forskel.
Vi er ikke ufejlbarlige, selvom vi nogengange tror det. Så
sig det dog i stedet for at lade som ingenting.
TÆT PÅ AT VÆRE
GO' NOK - Om at slå til og være god nok som man er
Vi kan ikke alt, men vi kan gøre
vores bedste. Men det kan godt føles som om at vi ikke
slår til, selvom vi gør det så godt vi kan.
Der vil altid være nogen som vil kritisere dig negativt,
men det er fordi de ikke selv slår til. Lad dem om det,
så længe du selv ved at du gør dit bedste.
DU VED DET GODT - Om at være
sig selv
Har du tænkt over hvad du
vil med dit liv? Forfølger du dine drømme eller
lader du bare dagene gå? Du ved godt selv hvad det er du
vil gå ud og gør det, i stedet for at udskyde
det. En dag er det bare for sent og hvad vil du så bruge
dine drømme til?
TÆT PÅ SOLEN - Om
kærlighed og varme
At være sammen med den man
elsker, kan sammenlignes med det at gå ude i verden og mærke
solens varme brænde på din hud og blive varm indeni,
og samtidig erkende at kærligheden er meget mere værd
TO TIL TOLERANCE - Om tolerance
i Danmark
Næstekærlighed og omsorg
for andre mennesker er egenskaber vi alle har fået med fra
den dag vi blev født. Vi er alle født lige, men
der er nogle der tror at de fremmede er mindre værd end
os selv. Med fordomme og manglende tolerance, sætter vi
begrænsninger for det vi ikke kender, hvorefter det så
ender med at begrænsningerne rammer os selv.
HISTORIEN ER MEGET LÆNGERE
- Om at der findes mere end det du lige ser
Du tror du ved hvad der foregår,
men virkeligheden overgår din fantasi. Du kan kun ændre
din virkelighed ved at se den på en ny og anderledes måde.
Det er dit valg. Du bestemmer selv hvad du tror på og du
sætter selv grænsen for hvad du vil forstå.
Overskrid dine grænser og se hvad der sker
VIL DU VÆRE SÅ VENLIG
- Om at være venlig overfor andre
Der skal så lidt til at være
venlig. Det er 100 gange nemmere at være sur, grov, nedladende
og sige grimme ting til andre. Hvad skal det gøre godt
for? Ingenting. Så vær venlig i stedet for der
skal så lidt til.
DU ER DEN ENESTE - Om den eneste
kærlighed
Et eller andet sted derude går
din eneste kærlighed rundt. Måske har du allerede
fundet den, måske har du givet slip på den, måske
har du ikke mødt den endnu. Men den er der og den er der
for os alle. Det handler bare om at få øje på
den og så sige det..
Dette er ikke et industriprodukt,
men et album hvor du kan blive glad i låget af at lytte
til alle sangene.
Det er et album, der ikke er tilvejebragt af musikindustrien,
men skabt af rigtige musikere, skabt af ægte ord og tanker
og skabt i en ganske almindelig dansk dagligdag. Ligesom det liv
du selv lever. Hverken mere elle mindre.
At skabe musik er en
gensidig fornøjelse. Det er en gåde hvor inspirationen
kommer fra og det er et mirakel hver gang den musik vi lytter
til, gør noget fantastisk ved os. Intet i livet kan tages
for givet. Derfor er det en gave, hver gang vi bliver rørt
af musikken.
Tag imod denne gave,
den gør dit liv værd at leve.
© Wolffbrandt 2017