5. Storm Islandsk digt af min oldefars bror Hannes Hafstein fra 1882, tilsat min musik anno 2018 - 136 år senere... "Stormur" er et meget smukt digt, en hyldest til naturens kræfter og hvad den gør ved os. 'Jeg elsker, o storm, dit forrygende vejr, når det suser af fryd i de bladrige træ'r, du bøjer og brækker de rådnende grene og stammer, du prøver, om de kan stå ene. Og dale og høje du skraber for sne, og skyer du splitter, så solen vi se, du puster til gløder og opflammer brande og sømmer med sølversøm bredder og strande. Og sejlene spænder du, skuder du bær', du renser vor jord på din susende færd, du fænger det kvalmende, lade og lumre, du ryster til arbejd' de viljer, der slumre. Og når du går frem på din sejrende vej, da mærker jeg, livskraften vokser i mig. Jeg elsker din styrke, der bølgerne løfter, jeg elsker din styrke, der tågernc kløfter. Jeg elsker dig, elsker dig, evige strid, dig hylder mit blod og min sang for din id. Storm, luftvandrer fri, frem med ubundne kræfter, modig og munter min sjæl følger efter. Tekst: Hannes Hafstein 1882 Oversættelse: Olaf Hansen 1919 TILBAGE TIL OVERSIGT -->